Sammenspist samfund

I et samfund hvor menneske mest beskæftiger sig mest med
hvordan tingene synes at være og med at iscenesætte sig selv derefter
hvor individer overeksponerer og udhuler deres gode gerninger
hvor et individ der afsløres i en dårlig gerning
defineret efter hvad der tilfældigvis lige den dag er på mode
lider den aldeles frygtede mangfoldige sociale død
men hvor en gruppe kan tillade sig stort set alt
hvor det accepteres at individet benytter gruppen som undskyldning
i stedet for at det er en skærpende omstændighed for straf

I et samfund hvor man i magelighed spiser frygt og kaster foragt op
og snakke og snakke eller råbe og råbe og i det hele taget støje
for ikke at stå alene og se sandheden i stilhedens klarhed

Man flyver rundt som hovedløse høns og har travlt med at være begejstret
og ser aldrig tilbage, ikke fordi man reelt er skabende,
men fordi man ville se meningsløsheden i ens foretagsomhed

Eller man forsejler sig i fællesskabets navn i kæmpe urokkelig tønder
frivilligt trådt ind som ofre og velvilligt forsejlet af begejstrede bødler
og kan sidde og rådne sammen i en uendelighed, bevidst om at være uønsket
men trygt og mageligt i den hjemlige suppedas man kender
og velvidende at ingen tør åbne for tønden

I et samfund hvor meninger dannes
som mediestormen blæser og fiskene i strømmen svømmer
og tillægges den største betydning
men er reelt bare en knap man trykker på
en social mekanisme med forskellige etiketter
i den evige kamp om anseelse

I sådan et samdund er der intet mere skræmmende
end individer med en selvstændig tankegang
der står fast mod vinden og svømmer mod strømmen
og hellere vil dø end at give slip på den mening de har fundet i sig selv
hellere vil dø end at reduceres til tankeløse får

Skrevet 24. august 2009