Primitive bæster

Mentalt reduceres mennesker til at være dyr når de benytter flokken som undskyldning for primitiv adfærd.

Der findes da intet mere ynkeligt end en gruppe der forsikrer hinanden om at det er i orden at stå og sparke til et individ, der ligger ned.

Dette individ er for sig selv givetvis stærkere, men i kraft af gruppens størrelse og fuldstændige mangel på respekt for enhver form for moral, er det svært for dette individ at gøre noget, da denne person sandsynligvis vil være begrænset i sin ageren i kraft af rent faktisk at have en form for ære.

Gruppens anonymitet, muligheden for sikkert at stå og komme af med aggression, må da betegnes som primitivt, i det hele taget dette behov, bør da være noget vi ønsker at søge væk fra i vores menneskelige udvikling.

Drevet af egoisme, de fatter det jo ikke selv, kan ikke fatte det selv. Sådan er det at befinde sig i den tilstand. En konstant lyst til mere, er styret af det. I et menneskesamfund kunne man jo overveje om man burde gøre sig fortjent til at blive kaldt menneske, hvis man blot hele tiden har for øje at tilfredsstille sine egne primitive behov.

Dette kan gælde for et individ, men får en eksponentiel grad af primitiv karakter når det er kendetegnet ved en gruppe. Derfor i den tilstand hvor en gruppe agerer aggressivt mod et individ må det ikke være urimeligt at betegne dem som primitive bæster og straffen for individerne i denne gruppe bør være tilsvarende større end hvis det havde været et individ der havde ageret på egen hånd.

Skrevet torsdag den 11. juni 2009