Den moralske og den dyriske

De som opfører sig som dyr og har dræbt enhver form for moral i sig selv hævder at de som opfører sig moralsk anstændigt er dumme eller svage.

De dyriske er så meget ude af kontakt med en indre ro at de ikke mærker smerten de påfører andre, i bedste fald sker det som indirekte konsekvens af en handling for at få tilfredsstillet deres lyster, i værste fald er det deres lyst der i sig selv er at påføre skade.

De gør det der er genstand for deres lyst til det eneste rigtige og vil altid kun have det og ikke det moralske som udgangspunkt i deres argumentation. Det moralske kan godt være en del af argumentationen, men er aldrig selve motivationen. Hvis andre derimod lader sig begrænse af moral bliver dette lynhurtigt betegnet som dumhed eller svaghed. Det pudsige er at disse lyststyrede individer ofte gemmer sig i grupper og benytter kvantitet og intensitet fremfor kvalitet når de skal have deres vilje igennem. Der er nemlig fra den lyststyredes perspektiv tale om vilje, ikke om at opnå fælles forståelse, at få andre til at danse efter dennes pibe. Den moralske derimod frasiger sig ofte at have gruppen at støtte sig op ad når det drejer sig om moralsk argumentation fordi han har rigelig af selvtillid fra dybden af sine overvejelser.

De dyriske har til dels ret i at den moralske besidder en svaghed, da den dyriske ikke har problemer med at stikke folk i ryggen, hvorimod at den moralske ikke vil gøre dette selv imod de som gør det mod ham. Hvis de kunne stille sig op i deres gruppe foran ham ville han således måske tage konflikten, men vil ikke lade sig reducere til dyrisk adfærd, med feje angreb bagfra, og det kan endda blive hans død, men han vil dø med et frit sind, hvorimod den dyriske altid vil være fængslet af sine lyster.

I sidste instans er der for den moralske kun en måde at vinde på hvis kampen bliver kæmpet på de dyriskes premisser. Det der kan retfærdiggøre følgende handling er enten at han ser det for den dyriskes bedste eller han har taget feje tæsk til et niveau hvor han overfor sig selv kan retfærdiggøre det. Den eneste reele moralske handling der kan foretages er at nedbryde den dyriske psykisk for at blotlægge dennes traumer. Først her vil denne stakkels skabning kunne høre de sandheder som han har brug for at høre.

Skrevet d. 29. oktober 2009