Hvad der ikke bliver sagt

er en konstant spænding i baggrunden,
en hvinende tone, kunne tolkes som støj,
men stopper man op og lytter, fornemmes
den forsagte støj, gentagelse på gentagelse,
banket ind med syvtommersøm.

Alt det vi gerne må sige, men ikke vil sige,
forbliver usagt og binder os sammen,
som sammenfiltrede nervetråde i en myose,
et tavst fællesskab, som vi er enige om,
hver især, for os selv.