Velfærdssamfund

Vi er politisk og økonomisk gået fra den ene yderlighed til den anden, fra at have en for blød socialisme til rent faktisk at kalde det "velfærdssamfund", samtidig med at man afvikler det.

Man kan kalde det for mange ting, men ikke ubetinget for "udvikling". Parallelt med den økonomiske udvikling er der en proportionel lige så stor kulturel afvikling. Eksempelvis lønnes og påskønnes de pædagogiske faggrupper proportionelt lavere i forhold til resten af arbejdsmarkedet og det i takt med at vigtigheden af deres arbejde aldrig har været større.

Det nytter jo ikke meget at have ledige jobs, hvis ingen er kvalificerede til at udføre dem. I kraft af vi i vores vestlige lande skal differentiere os på nogle helt nye vilkår ifht. de opkommende i-lande, så vil undermineringen af pædagogiken, som frø plantet i usund jord, naturligvis også underminere den udvikling der er nødvendig for at nå et nyt stadie i vores samfundsudvikling.