Mere end informationssamfund

Begrebet informationssamfund er irriterende. Det insinuerer at hvis vi mekanisk effektiviserer vores kommunikation af viden, så skal alting nok gå.

Det er en illusion at tro at man bibeholder en fordel ved at holde fast på den "rette" viden. Det holder et kort stykke frem i tiden, men at klamre sig til det er den sikre vej til stagnation.

Information er død, forskellige kombinationer og repræsentationer deraf er en anden snak, men ikke det essensielle.

Vi skal kaste vores eget fra os, se det reflekteret tilbage til os i en uendelighed og hylde den kreative energi det giver.

Vi har ikke brug for blot nye repræsentationer af den mekanistiske dogmatisme. En etikette ændrer ikke på varens indhold.