Egoisten og altruisten

Egoisten tager udgangspunkt i ham selv eller det som er hans eget. Det man kan betegne som ens "eget" er som ringe i vandet, familie og venner, fædreland og i tilfælde af at vi skulle blive angrebet fra rummet, så jorden. Så med det udgangspunkt bør den sande altruist først ofre sig selv, så familie, så by, fædreland og jordklode for det næstkommende i det større perspektiv, hvorimod den ultimative egoist ikke ville ofre sig selv for hele universet.

Det mest skræmmende ved terrorismen er selve karakteren af vores frygt. Egoisten frygter selve idéen om at nogen ville ofre dem selv. Dette sind, som primært kun har sig selv for øje, er ikke i stand til at gennemskue disse altruistiske motiver, omend stærkt fordrejede.

Egoisten kan så naturligvis ofte se ud til at tjene retfærdigheden, men afsløres af valgte metoder og en manglende ærbødighed for dette hverv.